Fodbold

Ung nigerianer skriver med SønderjyskE

SønderjyskE havde sidste år den 18 årige nigerianske U20 landsholdsspiller
Nazafi Yahaya til træning med holdet U19 hold.
Angriberen gjorde et så godt indtryk at han nu er blevettilknyttet på en kontrakt, der i første omgang gælder et år, med option på en forlængelse på yderligere to år.

– Vi fik set ham an, inden spillerne gik på juleferie, og der kunne vi hurtigt se, at det er en virkelig talentfuld spiller. Nu skal han spille kvalifikation til U20-VM i næste måned og måske en VM-slutrunde til sommer, og det gør ham selvfølgelig kun ekstra interessant, at han skal vise sig frem i det selskab og på den scene, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til soenderjyske.dk.

Nazafi Yahaya fyldte 18 år i december og er derfor fortsat U19-spiller, men sportschefen forventer, at den unge angriber også vil gøre sig bemærket på superligaholdet.

– Det er en ung mand, der lige skal vænne sig til tingene, og vi sammensætter derfor en hverdag omkring U19-holdet, hvor han vil træne og få sine kampe, men han kommer også til at spille reserveholdskampe og træne med superligaholdet og forhåbentligt også få kampe i superligaen, siger Hans Jørgen Haysen.