Vi gjorde det igen i år. Kunne
simpelthen ikke lade være, selv om han siger, han ikke vil have gaver.
Men vi lyttede ikke og gav vores bonusfar og svigerfar endnu gave. En tur ud i
det blå.
En tur, hvor han bestemmer stederne vi skal besøge. Så fortæller han historier
og anekdoter.
Vi er alle med – børn og børnebørn – og der bliver lyttet, snakket, grinet og
hygget.
Det er en god gave for alle – ikke kun for min bonusfar. Men især for
børnene og de unge.
Hvorfor?
Fordi de lige så stille bliver strikket ind i den store familiekrønike.
Strikket ind i en sammenhæng, hvor de kan slå rødder, så de ved, hvor de kommer
fra og hvor de kan gå hen. Den sammenhæng er der stor mangel på hos de unge.
Det ved jeg fra en mand, som ved, hvad han snakker om.
Han er dagligt sammen med mange unge, der prøver at navigere i en verden,
hvor rødder ikke er en selvfølge. Men de har ikke selv valgt
rødderne fra. De vil gerne have dem. Og jeg synes de fortjener dem.
Så jeg vil glæde mig til turen ud i det blå, hvor vi ser på rødderne og
stikker dem dybere.
Og jeg vil fortsætte min lange enetale, når jeg har bedsteforældregenerationen
på rundvisning i mit ældgamle hjem, der har rødder dybt ned i
Danmarkshistorien. Jeg vil fortælle dem, hvor vigtige de er for deres
børnebørn. Fortælle dem, at de så let som ingenting kan give deres børnebørn en
værdifuld gave, som varer hele livet. – En tur ud i det blå. En tur hvor
familiens historie bliver fortalt.
Måske er jeg heldig at en bedsteforælder eller to læser denne uges tanker.
Så ses vi derude i det blå – det bliver skønt.
God weekend – En tur ud i det blå slår dybe rødder
Sanne (Brodersen, Gram Slot)