Vi gjorde det igen i år. Kunne simpelthen ikke lade være, selv om han siger, han ikke vil have gaver.
Men vi lyttede ikke og gav vores bonusfar og svigerfar endnu gave. En tur ud i det blå. 
En tur, hvor han bestemmer stederne vi skal besøge. Så fortæller han historier og anekdoter.
Vi er alle med – børn og børnebørn – og der bliver lyttet, snakket, grinet og hygget.
Det er en god gave for alle – ikke kun for min bonusfar. Men især for børnene og de unge.
Hvorfor?
Fordi de lige så stille bliver strikket ind i den store familiekrønike. Strikket ind i en sammenhæng, hvor de kan slå rødder, så de ved, hvor de kommer fra og hvor de kan gå hen. Den sammenhæng er der stor mangel på hos de unge. Det ved jeg fra en mand, som ved, hvad han snakker om.
Han er dagligt sammen med mange unge, der prøver at navigere i en verden, hvor  rødder ikke er en selvfølge. Men de har ikke selv valgt rødderne fra. De vil gerne have dem. Og jeg synes de fortjener dem.
Så jeg vil glæde mig til turen ud i det blå, hvor vi ser på rødderne og stikker dem dybere.
Og jeg vil fortsætte min lange enetale, når jeg har bedsteforældregenerationen på rundvisning i mit ældgamle hjem, der har rødder dybt ned i Danmarkshistorien. Jeg vil fortælle dem, hvor vigtige de er for deres børnebørn. Fortælle dem, at de så let som ingenting kan give deres børnebørn en værdifuld gave, som varer hele livet. – En tur ud i det blå. En tur hvor familiens historie bliver fortalt.
Måske er jeg heldig at en bedsteforælder eller to læser denne uges tanker. Så ses vi derude i det blå – det bliver skønt.

God weekend – En tur ud i det blå slår dybe rødder

Sanne (Brodersen, Gram Slot)