Kløften festival har sat yderligere tre navne på plakaten til årets festival.

Det første er det århusianske band GNAGS med Peter AG i front. Bandet udgiver i starten af året nye sange, men de er mest kendt for numre som Mr. Swing King, Lav sol over Århus og vilde kaniner med flere.
GNAGS spiller lørdag den 29 juni.

Fredag spiller Silas Bjerregaard, der er kendt fra Turboweekend, han lover at holde samme høje standard som gruppen er kendt for.
Silas har deltaget i Toppen af Poppen og er her blevet inspireret til sine sange:
– Jeg har skrevet en masse ny musik henover sommeren og efteråret, som jeg glæder mig sindssygt meget til at give et liv derude. Der er både til hjertet, til hjernen og til fødderne. Jeg kommer nok også til at tage udvalgte sange med fra Toppen Af Poppen, udtaler han til Kloften.dk

Lørdag vil der være en musikalsk hyldest til Woodstock festivallen, som i 1969 samlede omkring 450.000 mennesker foran en scene på en mark et par timer nord for New York.
De mange mennesker hørte mange af datidens store musikalske navne som blandt andet Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival og Crosby, Stills & Nash.
Woodstock ’69 er en hyldestkoncert, hvor flere af landets bedste musikere, hylder de tre dages koncerter og kaos der skulle gå over i historien som en af vor tids største og mest skelsættende kulturelle begivenheder.