På lørdag den 25. maj inviterer 21 spejdergrupper fra hele Syd- og Sønderjylland børn, unge og voksne med ud til en nat i telt, shelter eller under åben himmel.

Arrangementet er en del af en landsdækkende ‘Sov Ude’ event, som giver en unik oplevelse at sove ude til lyden af trækronernes susen. Undersøgelser viser, at kun hvert tredje barn eller ung har prøvet en nat i det fri.

Der vil vil være mulighed for at låne telt, få plads i et shelter eller en bivuak bygget af spejderne.
Fælles for alle arrangementerne er, at spejderne står for at arrangere sjove aktiviteter, et hyggeligt bål hvor der blandt andet kan laves mad og lægger lejrplads til, så man kan prøve en aften og nat i det fri.

Bag “Sov Ude” står spejdergrupper fra både Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps samt Dansk Spejderkorps Sydslesvig, der også afholder arrangementer i Sydslesvig.
Læs mere om de enkelte arrangementer, tilmelding m.m. på sovude.dk.

I Haderslev Kommune er der mulighed for at deltage i Vojens, hvor Vojens Rune Gruppe inviterer indenfor på Overgårdsvej 19, 6500 Vojens.
Arrangementet er lørdag de 25. maj fra klokken 10.00 til søndag klokken 10.00.
Aktiviteter: Prøv at sove ude på den sejeste, vildeste eller sjoveste måde!