Emil Holm Foto: Svend Anker Iversen
Emil Holm Foto: Svend Anker Iversen
Fodbold

SønderjyskE tabte generalprøven

Med udsigt til pokalfinalen på torsdag i Aarhus, hvor Randers venter, drog SønderjyskE idag til Nørreskoven i Vejle, med flere profiler på bænken eller helt ude af truppen.
Blandt andet var Anders K Jacobsen og Rasmus Vinderslev ikke med, ligesom Haji Wright, Jeppe Simonsen og Victor Ekani sad på bænken.
Dog fik både Marc Dal Hende og Mads Albæk comeback og første halvleg efter skader, ligesom der blev superligadebut til Julius Beck, da han afløste Mads Albæk.

Igennem første halvleg pressede Vejle på, da de med en sejr ville være tæt på at overleve i Superligaen. SønderjyskE havde dog også deres muligheder og begge hold kunne notere afslutninger på målrammerne, først Vejle ved Hugo Ekitike, som headede på overliggeren, inden Emil Frederiksen afsluttede på stolpen.
Mod slutningen af halvegen bragte Vejle sig i front ved Allan Sousa, da han hoppede over bolden og efterfølgende blev spillet fri i feltet.

Straks efter pausen bragte Emil Holm balance i stillingen, da Alexander Brunst i Vejle målet parerer et skud fra Emil Frederiksen ud i feltet og efterfølgende begår straffe på Peter Buch Christiansen, der var hurtigt over riposten.
Holm sparkede bolden ind oppe i det ene hjørne.
Herefter kæmpede holdene om overtaget, det blev dog først Vejle der kom på tavlen, da Saeid Ezatolahi efter 68 minutter sparkede bolden ind fra kanten af feltet.
Føringen holdt dog kun i fem minutter, da Steffan Gartenman steg til vejrs efter et hjørnespark og headede udligningen i nettet.
Med ti minutter igen kom Vejle dog atter foran, da Allan Sousa sparkede bolden i nettet langs jorden helt ude ved stolpen.
Blot fem minutter efter lukkede Lukas Engel kampen, da han bragte hjemmeholdet på 4-2.
Dermed tabte SønderjyskE generalprøven inden pokalfinalen, det samme gjorde Randers der hjemme måtte se sig slået 0-1 af AGF.

Kampen i tal:
Vejle Boldklub – SønderjyskE 4-2 (1-0)
1-0 Allan Sousa (45. min)
1-1 Emil Holm (50. min)
2-1 Saeid Ezatolahi (68. min)
2-2 Steffan Gartenman (73. min)
3-2 Allan Sousa (81. min)
4-2 Lukas Engel (86. min)
Tilskuere: 4011