Lørdag morgen åbnede Dansk Outlet den nye butik i Vojens.
Klokken 8.00 klippede Borgmester H.P. Geil den røde snor, men inden holdt han en kort tale, hvor han blandt andet sagde:
“Som mange ved har bygningen i mange år været hovedsæde for en rigtig Vojens virksomhed”, med henvisning til at Skousen i mange år har haft butik i netop lokalerne, som siden også har huset AL-Ting, inden Dansk Outlet overtog bygningen i efteråret.
H.P. Geil er glad for at der igen er kommet liv i bygningerne og håber at borgerne i byen og kommunen er enige.
Da snoren blev klippet var der udenfor i kulden fyldt godt op med flere hundrede forventningsfulde kunder, som blev budt velkommen med rundstykker og kaffe, inden de gik ind i det 1600 m2 store outlet, som sælger tøj til hele familien.