Klumme

Tilbage til fortiden

Jeg har for mange år siden, da jeg ofte var flittig gæst i Haderslevs natteliv aflagt Ridderbar et besøg, for som så mange andre at få den sidste øl eller lignende.
Det er vel 10-15 år siden det skete, dengang og ja indtil forleden dag vidste jeg ikke hvad der mere fandtes i den selvsamme bygning, her tænker jeg bagved væggene – ja altså lige derinde hvor Haderslev Hus har til huse.
Jeg oplevede denne, tja lad os kalde det retroperle (findes det ord egentlig?), i fredags. Her satte jeg Mette Gejl Erlang som for nyligt købte stedet stævne, hvorfor så det? Jo vi skriver meget om det her på siden, så hvorfor ikke se hvad det egentlig er vi bringer flere nyheder for?

[media-credit id=1 align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]

Og ja jeg blev overrasket i meget positive vendinger – det er gammeldags, javel ja, men i guder at gå fra Slotsgade ind gennem døren og ind i garderoben, kigge ind i den lille sal og videre ind i den store, med to barer, to scener og enormt højt til loftet. Men mest af alt var alle vægge beklædt med mørke træpaneler, min første tanke var: “Nøj der er mørkt herinde, burde de ikke lysne det?”, men hurtigt så jeg hvilken perle det hele er, det er jo total retro.

Den store omgang
Oppe på scenen stod Mette med sin mand Agger, som var igang med at rydde den for møbler og andet der blev opbevaret. Scenen skal nu bruges til et cirkus som kan øve fortalte Mette mig.
Rundt om i salen var der flere mennesker igang med forskellige gøremål, jeg spurgt om ikke det var dejligt at så mange giver en hjælpende hånd, jeg troede så det var venner og familie, men Mette fortalte mig, at det er lørdags gæster til bal, som kommer frivilligt og yder en kæmpe stor indsats for at gøre stedet til et sted de selv ønsker at komme.

En af de frivillige får jeg fortalt flere gange havde gjort toiletterne rene og havde første gange måtte bruge ti spande rent vand, ved sidste omgang var der kun benyttet to, altså en spand til hvert af dem.
Sådan får hele Haderslev Hus en omgang, der bliver ryddet op i alle kroge og indtil videre er der blevet fyldt fire til fem store containere.
Som tiden og snakken gik kunne jeg godt se hvorfor Mette og Agger havde købt stedet, der er mange muligheder i det, men der er også mange udfordringer. For de gæster som kommer troligt om lørdagen til ballet, kommer ikke fra lokalområdet nej de kommer langvejs fra. Hvorfor ja man kan jo selv tænke over det, men måske er stedets ry med Ridderbar og et par lejligheder til leje ikke det bedste. Men det rådes der nu bod på, lejlighederne bliver renoveret og Ridderbar, ja den er under renovering og genåbner som restaurant og med et tilknyttet festlokale.
De problemer der har været med rotter og mus er der også sat en stopper for, og nu hvor køkkenet på grund af skadedyr blev lukket, ja så bliver det også renoveret og opfrisket. Så der igen kan blive budt på den traditionelle mad inden der åbnes for danse trinene til livemusik lørdag aften.

Så det at jeg tilbragte et par timer i “de gamle dage” har jeg ikke fortrudt, for wow det er en perle der ligger lige der midt i Haderslev, hvor nærmeste nabo er nybygget biograf.