Kultur

Syng med Erling Lindgren

Tradition og fornyelse. Torsdag den 22. marts kl. 17.00 står komponist Erling Lindgren, Lemvig, for en sangaften i Sognehuset i Hammelev. Lindgren præsenterer aftenen således: “Der er grøde i sang- og salmeskrivningen for tiden.

Sammen med de “gode gamle” udgør de en imponerende salmeskat, som vi her i landet kan være stolte af. At de nye salmer har fået stor bevågenhed ses af det faktum, at de ikke blot i et vist omfang kan findes i den autoriserede salmebog, men også at der for nylig er udkommet 2 nye salmebøger – “100 salmer” og “Kirkesangbogen” – begge netop med fokus på fornyelsen. Vi vil tage på en rundtur i denne fantastiske salmeskat, give tekster og melodier et par ord med på vejen – og så vil vi naturligvis synge salmerne! Og der vil nok også dukke et par salmer op, som jeg selv har haft udfordringen og fornøjelsen at forsyne med melodi”. Der er buffét kl. 18.00 á 50 kr. Derfor skal der ske tilmelding over mail til bch@km.dk eller ved SMS til 2944 7111.

Tor. d. 22. marts 2018, kl. 17-18.
Hammelev Sognehus, Vojens