Topnyhed

Svampetur i plantagen

Tag med på svampetur i Stensbæk plantage, lyder invitationen fra DN Haderslev.

Danmarks Naturfredningsforening Haderslev inviterer til en svampetur ved højskolen, der ligger i Stensbæk plantage, som er statsskov. Der vil derfor være mulighed for at færdes overalt i skoven. Turen finder sted den 13. oktober fra klokken 13:00.
Arealerne her er en blanding af hede, hedemoser, birkekær, bøg og eg samt nåleskov i form af fyrreskov og rødgran/lærk blandinger. Dette giver rig mulighed for at finde mange forskellige svampearter.

Der er specielt gode muligheder for at finde rørsvampe, champignoner og kantareller og især i Stensbæk Plantage findes der et væld af lamelsvampe.
Selvom der er mange spisesvampe i skoven, er der også nogle, der er giftige. Derfor giver Birgitte Marcussen en kort svampe-introduktion og hjælper efterfølgende med at identificere de spiselige svampe.

Det en god idé at tage en lille kniv med og det kan være praktisk at have en kurv med, som man kan lægge svampene i.

Sidst på dagen vil DN byde på en tallerken (svampe-)suppe med brød og en kop kaffe/the. Turen er gratis og alle er velkomne 🙂

Da der skal være nok suppe til alle, ville det være en god idé at tilmelde sig. Send en mail til bent.karlsson@hotmail.com for tilmelding. Sidste tilmeldingsfrist er den 10. oktober.

Peter Rasmussen
Tlf 30405051 - mail: peter@haderslevspuls.dk