Mass Image Compressor Compressed this image. https://sourceforge.net/projects/icompress/ with Quality:50
Topnyhed

Davidsen opkøb godkendt

I sidste uge kunne Davidsens Tømmerhandel fejrer 75 års jubilæum, og idag kunne firmaet så fejre at opkøbet af konkurrenten Optimera af Saint-Gobain blev godkendt af konkurrencemyndighederne og gennemført, efter opkøbet blev offentligt i juni.
Med købet bliver Davidsen landets tredjestørste aktør på markedet med en omsætning på over 2,5 mia. kroner årligt og mere end 1000 ansatte. Samt styrker Davidsen sin position i dele af landet samt Grønland hvor Optimera, som er stærke på erhvervskundedelen har byggemarkeder og distributionscentre.

– Optimera har nogle rigtig stærke kompetencer overfor særligt den professionelle del af markedet. Og så har de yderst godt fat i dele af landet, hvor vi rigtig gerne vil stå stærkere. Vi køber en virksomhed i vækst og en virksomhed med dygtige medarbejdere, som skal være med til at løfte Davidsen ud i hele Danmark de kommende år. Vi ser nogle oplagte synergier, som danner grobund for, at vi kan folde vores service og velafprøvede prismodel ud til håndværkere og entreprenører i hele landet, har Henrik Clausen, adm. direktør i Davidsen, tidligere udtalt om opkøbet, skriver nyhedsmediet Bygtek.dk.