SønderjyskE tog til eftermiddag imod Brøndby og trods en stor mulighed til hjemmeholdet, var det alligevel gæsterne som kunne bringe sig foran efter blot seks minutters spil ved Hany Mukhtar.
Hjemmeholdet fik efter et kvarters spil muligheden for at udligne på et frispark uden for feltet, men Kees Luijckx afslutning blev pareret af Brøndbys målmand, på riposten sparkede Niki Zimling over målet.
Resten af første havleg pressede hjemmeholdet for udligningen og både Mart Lieder og Kees Luijckx havde begge i flere omgange chancen for at score, dog var stillingen 0-1 ved pausen.
I anden halvleg lagde SønderjyskE bedst fra land og havde flere muligheder for scoring, men som i resten af kampen stod Brøndbys målmand Marvin Schwäbe en god kamp og holdt de lyseblå fra scoring.
Han kunne derimod se sin holdkammerat Kamil Wilczek bringe Brøndby foran 2-0. Herefter satsede SønderjyskE på at komme på tavlen, dog uden at ændre på slutresultatet 0-2
Kampen i tal:
SønderjyskE-Brøndby 0-2 (0-1)
0-1 Hany Mukhtar (6 min)
0-2 Kamil Wilczek (78 min)
Tilskuere: 6235