Ishockey

Piraterne blev banket

Sønderjyske sendte i dagens topopgør i Frøs Arena gæsterne fra Aalborg Pirates hjem med et 3-1 nederlag.
Hjemmeholdet lagde ud i højt tempo og kunne bringe sig foran, inden haluret havde passeret to minutter, ved Frederik Bjerrum. Resten af første periode forsatte holdet med et højt tempo og kunne med lidt mere skarphed have bragt sig yderligere foran.
Anden periode startede som den første, med SønderjyskE som det toneangivende hold, dog kom Aalborg mere med i slutningen, perioden endte dog målløs.
Tredje periode startede i et lavere tempo, det var tilfældighederne der rådede i begge ender. Det blev først Aalborgs Julian Jakobsen som midt for målet kunne sætte pucken i nettet bag Patrick Galbraith til udligning.
Dog kunne Phillip Marinaccio bare to minutter efter bringe hjemmeholdet foran på oplæg af Mads Lund. Piraterne prøvede herefter at presse på for endnu en udligning. Det gav dog Jordan Pietrus muligheden for en kontra hvor han fik Steffen Frank med, dog valgte Pietrus afslutningen og kunne med ti minutter igen reelt lukke opgøret.

Kampen i tal: SønderjyskE – Aalborg Pirates 3-1 (1-0,0-0,2-1)
01:47 1-0 Frederik Bjerrum (Pietrus, Marinaccio) pp1
47:54 1-1 Julian Jakobsen
49:49 2-1 Phillip Marinaccio (Lund) pp1
50:37 3-1 Jordan Pietrus (Biel, Førster)

Udvisninger:
SønderjyskE: 6×2
Aalborg Pirates: 11×2 + 1×10 (Jakobsen)

Tilskuere: 2274 i Frøs Arena i Vojens