Fodbold

SønderjyskE sælger Rømer til Lyngby

SønderjyskE har idag solgt Marcel Rømer til superligakollegaerne fra Lyngby.
Marcel Rømer kom til SønderjyskE i 2015/2016 sæsonen fra en tjans som reservespiller i Viborg, han nåede at spille mere end 100 kampe for de lyseblå.
– Rømer har haft en stor rolle i SønderjyskE de seneste sæsoner, men i denne sæson er det ikke helt gået, som han og vi havde håbet. Når det kommer til en spiller af Rømers kaliber, har vi kun været interesseret i et salg, og nu har vi så accepteret buddet fra Lyngby Boldklub, siger sportschef for SØnderjyskE Hans Jørgen Haysen, og tilføjer:
– Han var reservespiller, da vi hentede ham i Viborg FF, men han kom hurtigt ind og blev stamspiller på holdet. Han havde en afgørende betydning, da vi vandt sølv, og han har haft en stor rolle på holdet i de efterfølgende sæsoner. Jeg har kun gode ting at sige om Marcel som spiller og person. Han har virkelig knoklet loyalt og hårdt i den lyseblå trøje, og vi takker ham for en fantastisk indsats i SønderjyskE, siger Hans Jørgen Haysen.