”Slap nu bare af, den gør jo ikke noget. Du er meget større end den. Du må snart lære, at de ikke gør dig noget”
Sådan siger jeg ofte i denne tid, når et af mine børn er så uheldig at støde ind i en edderkop. I deres verden er alle edderkopper lige store, lige hurtige og lige farlige. Meget farlige.
Hvis jeg skal være ærlig, har jeg lidt svært ved at forstå og tolerere deres skræk. Overdrevne skræk.
Lige indtil i går.
Da udbrød min datter overrasket; ”hov, det var da en mus, der kom der. Mor kom og se en sød mus, som lige er kommet ind fra haven.”
Jeg skulle absolut ikke se på nogen mus.
De er store, hurtige og farlige. Meget farlige.
Gummistøvlerne måtte frem og på før jeg skulle ind for at få musen ud.
I mit stille sind har jeg nu lovet mig selv at få snuppet alle de edderkopper, der kommer forbi mine børns vej, og sat ud i haven igen uden en eneste bemærkning om, at de bare skal tage sig sammen og ikke være bange.
Jeg kan starte på mine belæringer, når det er en lille sød mus, der kigger ind til os og ikke et farligt monster, der ville kunne æde mig i en mundfuld.
God weekend – kast ikke med sten, hvis du selv bor i et glashus

Sanne (Brodersen, Gram Slot)