Anders K Jacobsen udlignede til slutresultatet mod AGF Foto: Svend Anker Iversen
Anders K Jacobsen udlignede til slutresultatet mod AGF Foto: Svend Anker Iversen
Fodbold

SønderjyskE og AGF delte i jævnbyrdig kamp

I dagens 3F Superliga kamp mellem SønderjyskE og AGF, var især dommerkendelserne i første halvleg i fokus.
Første gang var i det niende minut, hvor Haji Wright blev lagt ned i feltet af AGFs Benjamin Hvidt. Dommer Jørgen Daubjerg Burchardt fløjtede dog frispark til udeholdet og uddelte en advarsel til angriberen.

Imod slutningen af halvlegen fik først Haji Wright en friløber mod mål, men blev lagt ned uden for feltet. Dommerens fløjte forblev tavs. Det gjorde den dog ikke minutter efter, her driblede Anders K Jacobsen ind i feltet, han blev dog tacklet, der blev dog fløjtet frispark imod AK, som også fik et gult kort for film.

Inden da havde først Bror Blume bragt udeholdet i front, da Philipp Schmiedl ikke fik clearet et fladt indlæg. Bolden havnede hos AGF’eren uden for feltet, der sparkede den fladt ind i det lange hjørne.
Føringen varede fem minutter, Haji Wright trak ind og blev tacklet, dommeren fløjtede resolut og pegede på pletten. Herfra omsatte Anders K Jacobsen, da han placerede bolden midt i målet, mens Kamil Grabara i AGF målet hoppede til den ene side.
I første halvleg var det AGF der havde spilovertaget, men blev afvist af det sønderjyske forsvar.

I anden halvleg var rollerne byttet om, Sønderjyske havde bolden mest og prøvede at finde løsninger på at bringe sig i front.
De chancer der var, blev enten brændt eller manglede der det sidste. Blandt andet blev Anders K Jacobsen spillet helt fri på kanten af feltet, men hans første berøring blev ikke god og bolden sprang fra ham. Senere spillede Marc Dal Hende fikst AK, som spillede bolden dybt til Jeppe Simonsen, men afslutningen gik lige forbi målet.

I det sidste minut havde Dal Hende muligheden for at blive matchvinder. Et indkast blev forlænget af Patrick Banggaard, men Dal Hende heade over overliggeren tæt på mål.

Kampen i tal:
SønderjyskE – AGF 1-1 (1-1)
0-1 Bror Blume (31. minut)
1-1 Anders K. Jacobsen, straffe (36. minut)