Søndagens Superligakamp mellem SønderjyskE og OB på Sydbank Park spilles uden tilskuere.
Det sker efter Divisionsforeningen tidligere idag udsendte en pressemeddelelse som lyder:
Fodboldkampe den kommende runde
I dag meldte regeringen ud, at de opfordrer til at arrangementer med mere end 1000 deltagere udskydes eller aflyses. Det betyder for dansk fodbolds vedkommende ikke, at kampene i den kommende rundeaflyses eller udskydes, men vi følger myndighedernes opfordring og spiller uden tilskuere.
Som Divisionsforeningen meldte ud i går torsdag, så vil vi gøre alt for at afvikle fodboldkampene den kommende runde – også hvis det betyder at spille uden tilskuere. Regeringen er kommet med en opfordring, og den har vi i Divisionsforeningen påbudt klubberne i 3F Superliga og NordicBet Liga at følge.
Vi har ikke planer om at aflyse nogle kampe, så længe der ikke er en sundhedsmæssig vurdering af, at der ikke bør spilles.