Der venter en længere pause end først antaget til SønderjyskEs Jeppe Simonsen, som blev skadet i forårspremieren imod FC Nordsjælland.

Umiddelbart så skaden ud til kun at kræve en relativt kort pause, men det har sundhedsstaben revurderet, og nu ser det ud til at den omskolede angriber vil være ude de næste seks uger.

Meget tyder på, at SønderjyskE desuden må undvære Nicki Zimling i næste rundes kamp imod Silkeborg. Midtbanespilleres afbud er dog endnu ikke definitivt.