Det var så kønt, men nu er det væk.
Definitivt væk – skåret op, savet ned og kørt væk.
Hvor det stod, er der nu en mørk plet af ingenting. Jeg savner det lidt, selv om det er helt irrationelt for en voksen kvinde som jeg. Men netop i år var det helt fantastisk, kønt og lysende.
Og jeg ved det jo godt. Det måtte væk.
Det nye år er kommet, og det levner ikke plads til sidste års traditioner – om det så er aldrig så lysende og kønt.
Det nye år varsler nyt. Nye tiltag, nye eventyr.
Så jeg må pakke min melankoli over sidste års smukke juletræ væk. Det er ikke mere.
Nu må jeg vende blikket mod det nye årti, tage imod det med åbne arme og se, hvad det bringer af spændende muligheder. Og det vil jeg gøre.
Jeg mærker allerede de første små bobler af spænding i kroppen over nye muligheder og idéer. Det nye år skal bruges – godt og grundigt.
For at bruge det bedst muligt vil jeg lade sidste års smukke juletræ, der nu er væk fra slotsgården, forblive i mit sind.
Tænke på, hvad det bragte af lys til mig, da dagene blev kortere og kortere. Lyste for mig, så jeg kunne finde vej i mørket.
Tænke på, at dens skønhed og lys skal være med i alt det nye jeg skal ud at lave i det år, som ligger skrøbeligt og spædt foran mig.
Så håber jeg, at de 60 korte dage, hvor det stod og funklede til glæde for mange mennesker, opvejes mod alle de år, hvor det møjsommeligt voksede sig stort og smukt.
God weekend – lad nye idéer vokse frem af erfaringer og erindringer
Sanne (Brodersen, Gram Slot)