Jeg var skrækslagen. Måtte ty til talemåder, der understøttede, at dét jeg var i færd med, var rigtigt.
Hvo intet vover, intet vinder.
Spring ud på de 70.000 favne vand.
Jeg måtte sågar spørge min mand til råds;” Vil du læse det igennem og sige, hvis der bare er det mindste, der får folk til at tænke, at det er for kvalmt?”
Teksten, han skulle læse igennem, var sidste uges tanker.
Hænderne havde været klamme af sved, mens jeg skrev, hjertet bankede på den hektiske måde, hvert ord blev vendt og drejet. Til det sidste var jeg ved at fortryde.
Men jeg sprang – ud på de 70.000 favne. Offentliggjorde mit skriv.
Vovede og vandt.
Vandt, fordi jeg blev mødt af en stor farverig buket af venlige kommentarer på mine tanker. Personer, der tog hatten af, fordi jeg gik til bekendelse og afslørede, at jeg ikke er en superhelt, der kan alt. Mennesker, der skrev tilbage og fortalte, at de på egen krop, kendte til det, jeg skrev om: At blive overhalet indenom af sig selv.
Takket være dem tør jeg vove noget en anden gang. Springe ud på de mange favne vand, hvor man må være menneske for at kunne komme helskindet i land.
God weekend – Tak til alle, der vover
af: Sanne Brodersen, Gram Slot
forrige nyhed