Jeg kunne se, at han mente det og var alvorligt bekymret for dens ve og vel. Et kort øjeblik blev jeg lidt misundelig på den heldige, der var genstand for hans omsorg og bekymring. Tænk at få så megen opmærksomhed, bare fordi man gjorde noget andet end lige forventet.
”Jeg må jo sætte mig ind i dens psykologi og forstå, hvorfor den reagerer anderledes. Den må være blevet forvirret”, sagde han undrende. ”Jeg må finde ud af, hvordan vi bedst kan passe på den, så den ikke bliver mere forvirret, men vender tilbage til det normale.”
Efter misundelses grimme ansigt var fejet af banen, måtte jeg smile. Smile af min mand og med min mand. Hans omsorg for sine kartofler var rørende. Nogle af dem var begyndt at spire. Flere måneder for tidligt. Der var noget helt galt. Var det på grund af den tørre sommer og den store mængde vand, der kom alt for sent?
Jeg smilede af, at jeg har en mand, der bliver optaget af det, han laver. Så meget at han vil forstå sin kartoffel til bunds. Forstå, hvad der forvirrer den. Forstå, hvordan naturen arbejder.
Selv skal jeg i gang med at sy et kartoffelkostume. Det vil jeg tage på næste gang min mand kigger undrende på mig og ikke forstår, hvorfor jeg reagerer anderledes, end han forventer. Så er det måske mig, der er den heldige kartoffel.
God weekend – Man må sno sig sagde ålen
Sanne (Brodersen, Gram Slot)