Debat

Debat: Tørklædesagen på video

Der har den seneste tid floreret en video på de sociale medier, hvor en far fra det nordvestlige himmeland harcelerer mod en DF kampagne “om at smide tørklædet”
Det strider imod hans opfattelse af frihed og danskhed, og det vrede udbrud kulminerer med en lodretstående langemand, og et løfte om det han kalder ”fiskerlussinger”
Grunden til han er blevet så vred er, at hans 12-årige datter af egen fri vilje har valgt at gå med tørklæde – og som han siger, så gjorde hans farmor det samme. Men der er altså forskel på om tørklædet er for at beskytte en ny frisure mod den salte havvind i Thyborøn, eller om tørklædet er en del af en kvindeundertrykkende ideologi.
At en 12-årig pige vælger det, trods en opvækst i Danmark hvor hun må have lært om glæden ved at bo i et sekulært samfund, om kønnenes ligestilling og om kvindernes historiske kamp for ligestilling, det forstår jeg ikke og betragter det som en 12-årigs prøven livet af, men når hendes far, der har forældreansvar bakker hende op og ligefrem forsvarer det, og i samme ombæring truer kritikere med tæsk, det begriber jeg ikke. Det er uansvarligt! Han sigter sit land og han svigter sin datter. Skulle han være i tvivl om hvad en ”uskyldig” flirt med islam kan medføre, så vil jeg gerne forære ham et eksemplar af bogen Ikke Uden Min Datter!

Indsendt af
Torbjørn Fristed
Kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti, Sydjyske storkreds
Østerlundvej 7, Heager
6800 Varde