Gad vide hvad han tænkte, da han så mig?
Jeg kan ikke fortænke ham i at tro, jeg er småtosset.
Mens jeg gik over til ham trillede tårerene ned af kinderne på mig, og det eneste han havde sagt var ”hej”.
Jeg undskyldt det bedste jeg havde lært, syntes selv, det var ret pinligt, at jeg pev. Det var trods alt kun en bog, der havde fremkaldt tårerene.
Bogen, der havde fremkaldt den voldsomme reaktion, var af den irske kvinde, Lorna Byrne, og hedder Englene er overalt. Byrne fortæller om et liv, hvor hun hele sit liv har set engle lige så tydeligt som mennesker, fået hjælp, råd og vejledning af dem, og netop afslutningen af bogen var hjerteskærende og sindsoprivende. Så jeg græd.
Og så stod han der pludselig og sagde ”hej”.
Vi talte om affald, mens jeg undskyldte og prøvede at få samling på mig selv. Han er nemlig skraldemand – en helt særlig en af slagsen.
Han gør alt, hvad han kan for at lære mig at køre mit affald ud til vejen til den rigtige uge, den rigtige dag, det rigtige tidspunkt. Han har sågar skrevet tidspunktet på min skraldespand. Men jeg er håbløs – gang på gang kommer jeg for sent ud med spanden, og bilen er kørt.
Han kom med forskellige forslag til, hvad jeg også kan gøre for at huske tidspunktet.
Jeg vil følge hans råd. Det skylder jeg ham.
Mens vi talte fandt jeg ud af, at manden i den gule refleksvest, er ham, jeg har villet sige tak til i over et år. Men jeg vidste ikke helt hvem han var, så min tak havde aldrig fundet sin ejermand.
Jeg havde året før haft et spørgsmål angående affald, og inden jeg vidste af det, var problemet løst uden jeg selv skulle gøre noget. Den gang var jeg målløs over den hjælp og venlighed, jeg havde mødt bare ved at fremsige et ønske. I går aftes skete det så igen.
Da jeg kom hjem efter at have været væk nogle timer var min overfyldte skraldespand tømt.
Jeg er helt klar over, at manden er af kød og blod som jeg, men hans handlinger minder i høj grad om det Lorna Byrne skriver om i sin bog; at der er mere hjælp og venlighed at hente end vi lige regner med, og at hjælpen ofte dukker op fra uventet kant, når vi mindst venter det.
Det vi kan gøre til gengæld er at sige tak. Det vil jeg gøre. Når sidste punktum er sat i denne uges tanker ringer jeg til renovationsfirmaet og siger tak. Tak, fordi de har så hjælpsom en medarbejder ansat.
God sommer – gad vide om engle også går i gule refleksveste?
Sanne (Brodersen, Gram Slot)