112 nyheder

Regn skyllede skrænten væk ved Hoptrup

Ikke mindst det sydlige Jylland blev hårdt ramt da himlen åbnede sine sluser i går, fredag. Masser af kældre, huse og gader står under vand.

Ét af de hårdt ramte steder er Hoptrup. Regnen har delvist skyllet en skrænt væk i den sydlige ende af byen. Derfor er Hoptrup Hovedgade delvist spærret. Med til at gøre problemet større er også, at regnvandet blev suppleret af vandet fra et sprunget vandrør på stedet.