Politiet fandt mistænkelig genstand nord for Haderslev
Politi Arkivfoto: René Holm
Politi Arkivfoto: René Holm
112 nyheder

Politiet fandt mistænkelig genstand nord for Haderslev

Syd- og Sønderjyllands Politi har i forbindelse med efterforskning af uorden i Haderslev anholdt en 25-årig mand på Bjerning Hovedvej. I køretøjet fandt politiet en ukendt, mistænkelig genstand, hvorfor et område blev afspærret og EOD tilkaldt.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog igår tirsdag klokken 18.56 anmeldelse om uorden på Christen Koldsvej i Haderslev.

Da politiet ankom umiddelbart efter, havde parterne dog forladt stedet.

Politiet var aftenen igennem til stede i området, blandt andet for at afhøre vidner.

Der blev ikke konstateret tilskadekomne i forbindelse med hændelsen. Og der var desuden efterfølgende roligt i området og ikke yderligere episoder.

I forbindelse med efterforskningen fattede politiet mistanke til en personbil på Bjerning Hovedvej, cirka tre kilometer nord for Haderslev, hvor køretøjets fører, en 25-årig mand, blev anholdt.

I køretøjet fandt politiet en ukendt, mistænkelig genstand.

Politiet afspærrede efterfølgende området og tilkaldt Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) for at få genstanden undersøgt, ligesom Beredskabsstyrelsen er tilkaldt for at bistå med projektørlys i det afspærrede område

Related posts

Litauiske mænd varetægtsfængslet

René Holm

Kender du disse tyvekoster?

Peter Rasmussen

Bil i brand ved dammen

Peter Rasmussen