Fodbold

Pokalguld til HFKs U13 piger

En fantastisk kulisse i Århus lagde rammen om pokalfinalen som stod mellem HFK og AaB, hvor begge hold havde medbragt tilhængere så der var knald på tilskuerepladserne med bannere, horn og god stemning.
AaB havde på vejen til pokalfinalen slået Jetsmark med 14-2, Eastside Viborg 8-0, Hornbæk 10-0 og Vejle B med 4-0.
HFK’s resultater på vejen til pokalfinalen var 7-1 over Oksbøl, 10-0 over Ry fodbold og 3-0 over Silkeborg Q.

Pokalfinalen blev en meget intens og spændende kamp mellem to hold som matchede hinanden. HFK pigerne kom dog tidligt foran efter at Isabella Jensen som trold af en æske dukkede op i feltet og sikkert puttede bolden i nettet efter et skarpt indlæg fra Ditte Nissen.

AAB pressede hårdt på efter scoringen, hvilket gav plads til omstillinger og på en af disse blev Isabella Jensen flot spillet i dybden af Ida Nielsen. Hun kunne med et smukt lob over AAB’s keeper bringe HFK foran.

I starten af anden halvleg fik Ditte Nissen en friløber, men AAB’s keeper forhindrede en ny scoring. Kort efter reducerede AaB til 2-1 og bragte spændingen tilbage i kampen som herefter bølgede frem og tilbage hvor det takket være Anne Clausen i HFK målet ikke blev til en udligning.

med otte minutter tilbage af kampen lykkedes det Sofie Berg, at score til slutresultatet 3-1, hvorefter Ålborgenserne lagde et tungt pres på Haderslev målet, dog uden held for at få soret, selvom de endda fik tildelt et straffespark, som ikke blev udnyttet. Kort efter kunne jublen bryde ud i Haderslev lejren, da dommeren fløjtede kampen af og HFK kunne kalde sig pokalmestre for U13 piger

HFK-AaB 3-1 (2-0)
1-0 Isabella Jensen (9. min)
2-0 Isabella Jensen (22. min)
2-1 AaB (34. min)
3-1 Sofie Berg (52. min)