Det hele startede med lidt salg fra vaskehuset hjemme på ejendommen i Sdr. Vilstrup ved Haderslev. Nu kan Claus og Jette Brandenhoff fejre 20 års fødselsdag med Kolding & Haderslev Pejsecenter.
Claus Brandenhoff har i 14 år arbejdet som skorstensfejer, men valgte i 1998 at starte Haderslev Pejsecenter. I 1999 fulgte Kolding Pejsecenter så efter. Det har været 20 stabile år og Claus har opbygget en kæmpe viden omkring brændeovne, pejseindsatse og nu også træpilleovne. Denne viden bruger Claus dagligt i et tæt samarbejde med kunder såvel som husbyggere, arkitekter og håndværkere.
Claus er håndværker med stort H og har lige skulle vænne sig til den daglige gang i Haderslev og Kolding Pejsecenter. Det med at sidde stille er ikke hans stærke side. Så han har fundet en god kombination med montage, servicebesøg og opmålinger om formiddagen og så butik fra kl 11.
Claus er ikke ”den fødte sælger”, men er altid meget ærlig over for hans kunder i sin rådgivning. ”Jeg føler, at mine kunder er glade for min ærlighed”
Haderslev og Kolding Pejsecenter har et meget bredt sortiment med de førende mærker inden for brændeovne/pejse mm og de er netop i gang med en mindre ombygning, så de kan få opdateret deres afdeling med pejseindsatse samt gaspejse. Netop pejseindsatse er blot én af Claus’s mange spidskompetencer og noget de gør rigtig meget i. Man finder derfor også et bredt udvalg af disse hos Haderslev og Kolding Pejsecenter. Som noget nyt er salg af gaspejse stigende og det er noget vi kommer til at se mere til i de kommende år.
Træpilleovne har også en meget stor andel af salget i Kolding Pejsecenter. De forhandler danske Heta og italienske Edilkamin og er meget glade for det sortiment. Det er kvalitetsprodukter og så er de tillige med rigtig pæne at se på.
Måler gerne op
Claus fortæller, at han gerne kommer ud og foretager gratis og uforpligtende opmåling til bl.a. pejseindsatse mm. Det er nemlig vigtigt at kunden får den helt rigtige løsning der passer til hjemmet. Kunden skal jo altid have en løsning som fungerer og skaber glæde i mange år. Vi monterer også selv så man kan få hele pakken når man handler hos Kolding Pejsecenter.
”Det er altid hyggeligt at gense kunder som har handlet med os fra vores spæde start. Vi håber da også på nogle gensyn i fødselsdagsugen”
”Vi fejrer fødselsdagen/jubilæet med nogle forrygende dage i hele uge 38, hvor vi tilbyder 20 % rabat på alle ikke i forvejen nedsatte produkter samt tilbehør (gælder dog ikke arbejdsløn og serviceaftaler). Der vil også være udstilling- og demoovne/pejse med endnu større rabatter så der vil være rig mulighed for at gøre en rigtig god handel. Der vil dagligt være eksterne sælgere til stede fra vores forskellige leverandører, som står klar til at fortælle om netop deres produkter ”
Penge i puljen
Claus fortæller endvidere, at man skal være opmærksom på, at der stadig er penge i puljen med ”Skrotningspræmie”, så har man en gammel brændeovn eller indsats fra før 1995, så kan man søge om skrotningspræmie på ca. 2.000 kr. Dette kan man se mere om på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Claus råder folk til at følge Kolding Pejsecenter på Facebook og derved holde sig opdateret med gode tilbud samt hvilke dage de forskellige forhandlere vil være repræsenteret.
På www.kolding-pejsecenter.dk kan man jo også gå ind og kigge lidt på vores sortiment og udse sig et par favoritter og ellers håber Claus selvfølgelig at man vil kigge ind i den ca. 300 m2 flotte udstilling på Albuen 9, hvor de i fødselsdagsugen vil byde på en lille forfriskning og et godt tilbud.