Haderslev Kultur Nyheder

Stjernedrys over litteraturfestival

Den verdensberømte svenske forfatter, Håkon Nesser, kommer til Haderslev i anledning af årets litteraturfestival.

Den svenske krimiforfatter Håkan Nesser kan opleves i samtale med tidligere bibliotekschef Per Månson på Kulturhuset Bispen, når litteraturfestivallen OrdFraNord nu turnerer i grænselandet.Håkan Nesser gæster Kulturhuset Bispen under litteraturfestivallen ‘OrdFraNord’.
OrdFraNord er en litteraturfest i det dansk-tyske grænseland. Her er der litterære arrangementer med nordiske forfattere på biblioteker nord og syd for grænsen. I år får OrdFraNord besøg af islandske Jón Kalman Stefánsson, danske Kim Leine og Dorthe Nors samt svenske Håkan Nesser.
Nesser er blevet kaldt Nordens mest velskrivende spændingsforfatter, men ofte skriver han romaner i feltet mellem roman og spænding med sin helt egen livsfilosofi og humor.
I hans seneste bog ‘De venstrehåndedes forening’ lader Nesser sine to gamle krimihelte, Van Veeteren fra Maardam og Gunnar Barbarotti fra Kymlinge, mødes for første og måske eneste gang, og det er der kommet en eminent spændende roman ud af.
Nesser har skrevet ti bøger i serien om Van Veeteren og seks om Gunnar Barbarotti, og da det lader til, at der er god kemi imellem de to efterforskere, kunne man håbe på, at der kom en anden sag, hvor de kunne mødes igen.
Det ved kun Nesser – og måske en fyldt sal med krimiglade aficionadoer, når Per Månson stiller spørgsmålet – og mange andre til forfatteren 18. september kl.19 på Kulturhuset Bispen.
Billetter koster 75 kr. og bestilles via www.haderslevbibliotekerne.dk

Peter Rasmussen
Tlf 30405051 - mail: peter@haderslevspuls.dk