Nyheder

ORIGINAL: Kast dig ud i sporten

Lørdag d. 2. juni kan du prøve kræfter med forskellige sportsgrene, BMX, og møde flere af kommunens idrætsforeninger og Hoptrup Frivillige Brandvæsen på Wittenberg Plads fra kl. 10-15. Her vil du kunne se og lære forskellige sportsklubber og foreninger at kende, når de fortæller om de spændende ting de har på programmet.

På Wittenberg Plads vil du lørdag d. 2. juni kunne møde Haderslev BMX Klub, Ninjutsu, kickboksning, HHI-foreningen, Hoptrup Frivillige Brandvæsen og motionsformen Qi Gong.

[media-credit name=”Peter Rasmussen” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]

Der bliver fart over feltet når Haderslev BMX Klub står klar på pladsen. Her har børnene mulighed for at afprøve sporten, når klubben medbringer ramper, løbecykler og hjelme. Pulsen kommer også til at stige når der vises taekwondo, Ninjutsu og kickboksning er på programmet.

HHI foreningen står også klar til at sprede budskabet om hvad de har af tilbud. Der vil være en lille floorballbane på pladsen, hvor man har mulighed for at afprøve denne aktivitet, som foreningen er ved at starte op for personer med særlige behov.

Du har også mulighed for at stifte bekendtskab med den motionsformen Qi Gong, når TKM instruktør Elena Enemark Nielsen, står klar til at fortælle og vise hvad denne motionsform kan.

[media-credit name=”Ninjutsu viser sig frem.” align=”alignnone” width=”201″][/media-credit]

Du kan også møde Hoptrup Frivillige Brandvæsen der dukker op med et par køretøjer, som kan studeres af de forbipasserende.

På Wittenberg Plads vil der samme dag også afholdes madmarkedet Bagland – Farmers Market, der i år også involverer restaurantkonkurrencen Local Cooking. Du kan også møde landbruget, der står klar med dyr og maskiner. Der vil altså være aktiviteter for både store og små, så tag hele familien med til ORIGINAL 2018.

Udover sport og idræt, vil også musikken have fat i Haderslev, når Play – Busker Festival finder sted lørdag d. 2. juni. Her vil du kunne opleve alle typer af musik rundt omkring i byen; street performere, gøglere, jam-sessions og koncerter, som vil fylde byen med liv og god stemning.

Alt om Sport er en del af ORIGINAL – et event som, hvert år den første weekend i juni, samler alt det bedste ved Haderslev; musik, mad, sport, kultur og aktiviteter for hele familien. Her vil der være et væld af forskellige muligheder for at opleve og afprøve mange af de ting Haderslev har at byde på.