Ishockey

Ny forward til SønderjyskE

SønderjyskE Ishockey har tilføjet endnu en offensivspiller til den kommende sæson, det er den 27-årige amerikanske forward Phil Lane, der senest har spillet for norske Stavanger Oilers.

– Det er en rigtig power-forward, vi får i Phil Lane, og han har en højde og drøjde, som han udnytter godt ude på banen. Vi håber, at han kan hjælpe os med at finde vej til netmaskerne, siger sportschef Kim Lykkeskov om amerikaneren, der i sidste sæson lavede 33 point i 40 kampe for Stavanger, fortæller sportschef Kim Lykkeskov og tilføjer:
– Det er en spiller, der giver sig fuldt ud i hver eneste kamp, og han er allerbedst, når det gælder de store kampe. Det er en angriber, der er god til at beskytte pucken med sin størrelse, og det er også en, vi kommer til at bruge i over- og undertal, siger Kim Lykkeskov.

Phil Lane har fået en etårig kontrakt i SønderjyskE Ishockey.

FAKTA
Phil Lane
Født: 29/05/1992
Land: USA
Position: Forward
Højde: 191 cm.
Vægt: 96 kg.
Tidligere klubber: Rochester Alliance, Buffalo Jr. Sabres, Brampton Battalion, Portland Pirates, Springfield Falcons, Adirondack Thunder, Atlanta Gladiators, Milwaukee Admirals, Binghamton Devils, Cleveland Monsters, Stavanger Oilers.
Kilde: Eliteprospects.com