Broager Sparekasser leder med lys og lygte efter egnede lokaler til en ‘rigtig’ filial – med hæveautomat og det hele – i byen.

Det fortæller sparekassens direktør, Lars Christensen, på sparekassens hjemmeside.

Beslutningen om at åbne en fysisk filial i bankløse Vojens, kommer efter at Broager Sparekasse, lavede en slags forsøgsfilial i en skyboks i Frøs Arena. Med tre medarbejdere på ‘pinden’ har der været travlt lige siden åbningen i maj måned 2018.

I forbindelse med åbningen af filialen i Vojens, søger Broager Sparekasse samtidig yderligere tre nye medarbejdere.

“Vi søger vore nye medarbejdere til øjeblikkelig ansættelse, således at alt er klar når vi er på plads i nye lokaler,” fortæller Lars Christensen, som lover at melde ud så snart en placering af filialen er på plads.