Lokalhistorisk Forening for Vojens-området inviterer, torsdag den 24. maj, sine medlemmer med ledsager på en spændende udflugt til Jacob Michelsens Gård i Aabenraa.
Den historiske gård danner en levende udstilling om en sønderjysk families liv på en gård i tidsrummet 1847 til 1965. Når deltagerne i arrangementet ankommer til gården vil der være en guidet rundtur og derefter kaffe med kage.
Der er en begrænsning på antallet af deltagere og man tilmelder sig efter ‘først til mølle’ princippet hos Else Petersen på mobil 27634205. Sidste tilmelding er den 18. maj, oplyser foreningen, som samtidig fortæller at prisen for arrangementet er 40 kroner. Transport står man selv for.
Jocob Michelsens Gård har sine rødder helt tilbage til 1535. Gården kom i slægten Michelsens eje i 1847. Gården rummer en stor samling af arbejdsredskaber fra køkken, stald og mark samt bondemøbler og en større tekstilsamling.
Måske vil nogen genkende dele af gården, idet både køkken og den ene stue blev brugt som kulisser i filmen ‘9. april’, som blev optaget for få år siden.