Foreninger

Julelys i Vojens har fået nyt LED

Der var i 2018 mange kritiske røster over for julebelysningen i Vojens, den er udformet som en stjerneskud og hænger hele vejen gennem hovedgaden i byen. Kritikken gik på meget lys ikke kunne ses, da lyskæderne snoede sig rundt om skelettet, som i forbindelse med en renovering for et par år siden fik skiftet glødepærer ud med LED kæder.
I løbet af året tog Forum Vojens kontakt til Vojens Handels- og Erhvervsklub, som ejer stjerneskudden for at få fornyet lyset og udskiftet LEDkæderne til nogle nye som skulle monteres på en bedre måde. Fornyelsen af de omkring 70 stjerner viste sig at være en kostbar affære, Forum Vojens bevilgede et tilskud på 60.000 kroner og skaffede yderligere 30.000 kroner i donation fra P. J. Schmidt-fonden, hvorefter handelsstanden har betalt resten af opdateringen af julelyset.