Debat

Hvem kommer først?

Stefan Bøgh, Haderslev, skriver dette indlæg:

Massive kampagner vil blive gennemført i forbindelse med det kommende folketingsvalg.
Geo mapping, hvor der anvendes big data, fokusgrupper, digitale platforme med annoncering, tv-debatter, læserbreve, artikler, interviews, tv-spots, og alt hvad tænkes kan, vil blive anvendt for at lede de fortabte får hjem i den borgerlige fold.
Vi skal ”omvendes” med målrettede kampagner og spørgeskemaer alle vejne. Til det formå vil f.eks. Venstre anvende 30 millioner kroner. Dette er det officielle tal, men der vil blive brugt meget mere.
Dette giver grobund for pessimisme på demokratiets vejne.
Politik i dag handler ikke mere om ideologi og overbevisning men om rå magt.
Målet er så mange vælgere som muligt pr. annoncekrone.
Hvad får vælgerne så til gengæld?
Ja, jeg spørger bare.
Formodentlig mere af det samme som vi har set de sidste 20 år nu.
Medens klimaet er ved at gøre det af med os alle sammen, fortsætter vi i vores vanemæssige borgerlige døs mod markedsdemokratiets undergang.
Hvem kommer først?