112 nyheder

Hvem har malet hagekors på kirken?

Sydjyllands Politi håber at offentligheden kan hjælpe med oplysninger, som kan lede til at man kan finde den – eller de – gerningsmænd, som har malet et hagekors på kirken i Vojens.

Gerningsmanden har ikke gjort sin research så grundigt, så han – eller hun – har fået malet sit sorte hagekors spejlvendt, men det gør ikke ugerningen mindre. Ud over det usmagelige i gerningen afstedkommer ‘maleriet’ en dyr afrensning af facaden på den stilrene og kridthvide Vojens Kirke.

Har du oplysninger, som kan hjælpe politiet, bedes du kontakte ordensmagten på telefon 114.