Nyheder

Hvad er din mening om udeservering?

Hen over sommeren har der som et forsøg været lavet en indsnævring af Nørregade i Haderslev. Årsagen er at Haderslev Kommune som et forsøg gjort det muligt for erhvervsdrivende i Nørregade at have mere udeservering. Nu vil kommunen gerne have borgernes kommentarer til forsøget.
Forsøget har kørt siden 8. maj i år, hvor der blev lavet en indsnævring på en del af strækningen og der har været gågadezone, således der kun må køres 15 kilometer i timen.
Frem mod afslutningen af prøveperioden i september ønsker kommunen borgernes input til forsøget, så man kan bruge det i evalueringen og det videre arbejde.
Derfor er der oprettet et spørgeskema på Haderslev Kommunes hjemmeside med ti spørgsmål, som alle borgere og erhvervsdrivende kan besvare.
Skemaet findes på www.haderslev.dk/nørregade og kan besvares frem til september.
Har man ikke mulighed for at besvare spørgsmålene elektronisk, kan man skrive på plan@haderslev.dk eller ringe på telefonnummer 74 34 22 18.