Profilannoncering

Høtte: Her handler kundeservice om meget andet end hår

Frisørsalonen by VIGSØE, som ligger i RådhusCentret i Vojens, er én af Høttens faste støtter. Læs om salonen her:

 

Hygge i højsædet

Det er en flok smilende kvinder, som møder Høttens udsendte i frisørsalonen i Rådhuscentret. Og det er ikke noget særsyn, bedyrer Rikke Vigsøe, som har kunnet kalde sig chef de seneste seks år.
”Jeg har egentlig aldrig haft en drøm om at blive min egen chef, men mulighederne bød sig – og så skal man da slå til, fortæller frisørmesteren, som ellers havde nok at se til:
”Jeg kom direkte fra min barsel med vore tvillinger, men heldigvis havde jeg jo allerede der verdens bedste medarbejdere,” fortæller hun. Og hun er fuld af lovord for de tre assistenter i salonen:
”Det var lidt underligt. Pludselig skulle jeg være chef for mine kolleger, som samtidig er nogle af mine bedste veninder. Det lykkedes heldigvis og vi er stadig de bedste veninder. Vi glæder os til at komme på arbejde hver dag – og laver mange ting sammen i fritiden,” fortæller hun.

[media-credit name=”Man skal se lidt godt ud når man er frisør. Her sætter Lene Lassen lokkerne på Louise Kræmer.” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]

Den gode stemning passer som fod i hose med det, som Rikke og personalet gerne vil. Det skal være hyggeligt og rart at komme i salonen. En salon, som byder på et dejligt lounge område, hvor man kan vente på at det bliver éns tur.
”Vi vil være en salon for alle. Uanset hvem man er skal man føle sig velkommen og godt behandlet. Og man skal mærke vores hyggelige stemning,” slår Rikke Vigsøe fast.

[media-credit name=”Anja Dau tager en kop kaffe i det hyggelige lounge område før arbejdsdagen begynder.” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]

Bakker gerne Høtten op
For byVIGSØE pigerne er det helt naturligt at bakke op om Vojens Høtte:
”Jeg er ’gammel’ Vojens-pige. Jeg er vokset op med Vojens Høtte og jeg synes at det ville være skrækkeligt, hvis vi ikke skulle have flere høtter. For os i Vojens er uge 34 altid er noget særligt, som mange andre byer ikke har. Alle bør bakke op om festen,” siger Rikke Vigsøe.

Tilbud i Høtten
byVIGSØE er det man kalder ’Flagship Salon’ for den fantastiske hårprodukter fra Paul Mitchell. Og det kan kunderne for alvor få glæde af i Høtte-ugen. Her tilbyder byVIGSØE nemlig ’3 for 2’. Det vil sige at man kan købe tre hårprodukter og kun betale for de to. Det er det billigste produkt, som bliver gratis.
I Høtte-ugen – uge 34 – er der også en konkurrence i salonen, hvor præmien er et fantastisk ’styling jern’ med tilhørende varmebehandlingsspray.

[media-credit name=”Rikke Vigsøe viser præmien i byVIGSØEs høttekonkurrence.” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]