Nyheder

Halløj – hvad er nu det for noget?

Vi har arbejdet hårdt på at få vores nye webmagasin klar til – sådan for alvor – at gå i luften her omkring 1. februar. Vi er ved at være derhenad, men lidt ’børnesygdomme” er der fortsat.
Alligevel har vi løftet sløret og vi kan se at mange har været forbi på en smugkigger. I er SÅ meget velkommen!

Men hvad skal vi med Haderslevspuls? Ja, det er et godt spørgsmål, og jeg skal prøve at forklare om vore tanker.
Vi har en idé om at lave et magasin, hvor brugerne spiller en stor rolle. Vores fokus er naturligvis hele Haderslev kommune og alt hvad den rummer – kultur, politik, sport, byliv, erhvervsliv – kort sagt stort og småt.
Haderslevspuls er ikke stedet, hvor du finder den geniale og dybdeborende journalistik og de store afsløringer. Det har vi hverken format eller mandskab til. Men det er stedet, hvor du kan læse om den ihærdige ildsjæl, den mindre kendte sportsgren, mennesket som gør en forskel – og hvad vi ellers får lov til at skrive om.
Men vi er afhængig af vore brugere. Vi skal bruge dine input. Har din forening været til stævne så tag et par billeder og send lidt oplysninger til os – så skal vi nok tage os af at skrive. Og så bliver din forening omtalt.

Det er ikke kun når det kommer til indhold, men også udseende og funktioner, at vi gerne vil lytte til brugerne. Har du gode idéer, ris eller ros, så giv os besked. Så kigger vi på det.
Her er et par adresser du kan skrive på:
Indlæg, pressemeddelelser osv sendes til: presse@haderslevspuls.dk
Debatindlæg sendes til: debat@haderslevspuls.dk
Mails direkte til os: Rene: rene@haderslevspuls.dk Peter: peter@haderslevspuls.dk