Forum Vojens årsmøde i 2020 Foto: Privatfoto
Forum Vojens årsmøde i 2020 Foto: Privatfoto
Vojens

Forum Vojens holder årsmøde

I aften torsdag den 2 september afholder Forum Vojens årsmøde/generalforsamling.
Mødet skulle have oprindeligt have været afholdt i marts måned, men blev udskudt pga. forsamlingsrestriktionerne i foråret.

Inden selve årsmødet er der oplæg om borgerprojekter med henblik på at øge det lokale engagement og styrke frivilligheden.
Bestyrelsen for Forum Vojens påtænker at afsætte midler til finansiering af borgerprojekter som tilsvarende ordninger, der igennem flere år har været brugt i landsbyerne rundt om i kommunen.

Mødet afholdes i Frøs Arenas konference lokale, Stadionparken 7 klokken 19.00

Fakta:
Medlemmer af Forum Vojens, kan være enhver person der har interesse i foreningsarbejde, og som er myndig og bosiddende i foreningens virkeområde, Vojens, Jegerup og Skrydstrup med tilliggende bebyggelser, eller personer der repræsenterer virksomheder, foreninger eller organisationer, der virker i eller ud fra Vojens området, og som på foreningens årsmøde (generalforsamling) lader sig registrere som medlem.
Med andre ord: Hvis man bor i Vojens, Jegerup eller Skrydstrup, møder op på generalforsamlingen og udfylder en blanket med navn og adresse, er man medlem! Det koster ikke noget, og foreningen fører ikke noget medlemskartotek.