Et stort sportshjerte er gået i stå

0
22
Gerd ’Geddi’ Pedersen Foto: Peter Rasmussen
Gerd ’Geddi’ Pedersen Foto: Peter Rasmussen

Sport – både den professionelle og den bredde –  er stærkt afhængig af sine frivillige ildsjæle. Nu skal SønderjyskE Ishockey til at lære at fungere uden ’Geddi’

Man skal ikke have tilbragt ret mange timer i en sportsforening før man opdager, hvor vigtig en rolle de frivillige hjælpere spiller. Sådan har det naturligvis også været i den lokale ishockey klub. En klub, som i den grad har et stærkt korps af frivillige bag sig.

’En af de mest markante har igennem tre årtier været Gerd ’Geddi’ Pedersen. Han har løst sine praktiske  opgaver til UG med kryds og slange, samtidig med at har været med til at sikre stabilitet i omklædningsrummet. Ishockey er en sport, som er fyldt med 100 kg tunge gutter, der er blevet fodret med råt rødt kød inden kamp. Og så kan temperamentet let slå gnister. Frustrationer, skuffelse og mange andre elementer har sendt den ene ungersvend efter den andet op i det røde felt. Og så var Geddi god til at snakke lidt og få ro på tingene igen. Geddi elskede nemlig af et stort hjerte sporten, udøverne og klubben.

Personligt har jeg kendt Geddi stort set i lige så lang tid. Men det er dog ikke i ishockeyens verden jeg har haft mest med ham at gøre. Geddi var nemlig en lige så ihærdig holdleder hos fodboldkvinderne i en meget lang periode. Han kom til holdet da det stadig hed Vojens BI og var godt i gang med at vokse sig ud af serie fodbolden. Da holdet spillede sig i 1. division kom det med i ’familien’ da SønderjyskE så dagens lys i 2004.

Det gav ikke mindst organisatorisk styrke og frem til finanskrisen arbejdede fodboldkvinderne sig op i landets bedste liga med top fireplaceringer og i 2008 spillede holdet pokalfinale i Parken. Desværre gjorde finanskrisen det af med kvindefodbold og fuldblodsmedlem af SønderjyskE.

Men det var gode år og Geddi var med hele vejen. Utallige timer har vi tilbragt sammen i busser på kryds og tværs af landet. Alle steder, hvor vi kom frem var Geddi en god og velkommen repræsentant for vores klub og man var ikke bare kollega med Geddi – man var ven.

Jeg er sikker på, at hvis man googler ’frivillig holdleder’, så kommer der et billede af Geddi.

Nu er Geddi her ikke længere. Efter en del sygdom hen over efteråret, blev lyset pustet ud den 28. december. I disse dage spiller ishockeyspillerne med sort sørgebind. Vi andre må sørge i hjertet. For pokker hvor var det dog en trist besked.

Hvil i fred Geddi.

Tusind tak for mange gode timer.