Fodbold

Ekani på langtidskontrakt

Victor Ekani har gjort et godt indtryk i sin første sæson hos SønderjyskE, der nu har forlænget aftalen med den camerounske midtbanespiller frem til sommeren 2023.
Den kun 21-årige Victor Ekani blev sidste sommer hentet i hjemlandet i klubben AS Fortuna. Han er faldet godt til og har allerede vist flere prøver på sit store talent.

– Der vil altid være noget tilvænningstid, når man kommer fra et fremmed kontinent og møder en ny kultur både på og uden for banen. Victor har et uendeligt stort potentiale, og vi har allerede i hans første sæson set, at han i fremtiden kan blive en topprofil i SønderjyskE og Superligaen, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.

Victor Ekani var i maj sidste år til prøvetræning i Haderslev og underskrev efterfølgende en fire-årig aftale, som nu er forlænget med yderligere to år. Han fik debut i oktober og nåede i den første sæson i SønderjyskE-trøjen op på 13 superligakampe, og i seks af kampene var han med i startopstillingen.

[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]Fakta Victor Sylvestre Mpindi Ekani
Nationalitet: Cameroun
Alder: 21 år (27.02.1997)
Højde: 190 cm
Position: Midtbanespiller
Kontrakt: Forlænget til udløb 30.06.2023
Tidligere klubber: AS Fortuna[/otw_shortcode_info_box]