Ishockey

Bjerrum slipper for karantæne

I tirsdagens kamp mellem SønderjyskE og Rødovre, fik hjemmeholdets forward Frederik Bjerrum marchordre af dommerne efter noget tumult med gæsternes Mads Eller, med en matchstraf.
Denne straf giver som udgangspunkt karantæne, men den er nu blevet annulleret af Udvalget for Spillersikkerheds (DOPS), somhar gennemgået sagen.

Afgørelsen:
Udvalget har i dag behandlet matchstraffen idømt mod Frederik Bjerrum fra kampen d. 24. september mellem SønderjyskE og Rødovre Mighty Bulls.
Baseret på især dommerens indberetning efter hans gennemsyn af SportLounge videomaterialet og gennemsyn af samme materiale har udvalget besluttet følgende:
Dommeren bemærker, at efter gennemsyn af videoen er det for ham tydeligt, at der ikke burde være idømt matchstraf i situationen
Efter gennemsyn af videoen er udvalget enige i dommerens opdaterede beskrivelse
Den idømte matchstraf annulleres hermed og slettes af Frederik Bjerrums statistik; Frederik Bjerrums automatiske karantæne ophæves.
Afgørelsen er enstemmig.

Dermed kan Frederik Bjerrum spille når SønderjyskE fredag skal en tur til Herlev.