Nyheder

400 nye soldater til Syddanmark

En ny forsvarsaftale er på vej, og i modsætning til mange tidligere aftaler, ser det ud til at de lokale kaserner er fredet. Faktisk kan der måske blive tale om flere arbejdspladser, kunne flere medier i går fortælle.

Ifølge arbejdsdokumenter fra regeringen, som b.la DR havde fået indsigt i, vil den ny forsvarsaftale betyde 700 nye stillinger i Forsvaret, hvoraf 400 skal oprettes i Region Syddanmark.

Det vil primært være indenfor hæren, at Forsvaret skal styrkes på mandskabssiden, men med beslutningen om at placere de nye F35 fly på basen i Skrydstrup, synes Haderslev kommune at kunne komme styrket ind i en ny aftale periode. Det for lyder dig ikke, hvor stillingerne skal oprettes.

Regionsformand Stephanie Lose (V) glæder sig over de mange nye arbejdspladser til regionen og forsikrer at man vil gøre alt for at tage godt imod.

Det understreges i materialet at der er tale om netto-tal, hvilket betyder at der faktisk godt kan være reduktioner i mandskabet visse steder. Så måske et det stadig for tidligt at ånde helt lettet op.