Debat

Hvorfra skal dansk udlændingepolitik bestemmes?

Fra Christiansborg i København eller fra Marrakech i Marokko?
Den 10.-11. december agter Statsministeren at underskrive den store aftale ”Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration” der er en fælles hensigt om, ifølge regeringen, at ”regulere og kontrollere illegale migranter og styrke indsatsen mod menneskesmugling”. Regeringen påpeger, at aftalen ikke er lovmæssigt bindende, men da aftalen flere end tyve steder indeholder vendingen ”forpligter sig til” så har jeg svært ved at se, hvordan man som underskriver kan undlade at arbejde efter hensigten. Og hensigten er klart i strid med den nuværende politik i Danmark på udlændingeområdet, for det drejer sig ikke kun om ensretning af håndtering af flygtninge, for de underskrivende lande ”forpligter sig til” at fremme gensidig respekt for migranternes kulturer og traditioner – og det lyder jo sympatisk nok – men gælder det eksempelvis fuldstændig afskaffelse af julehygge i skoler og institutioner, tilbagerulning af lov om tildækningsforbud og indførsel af sharia? Jeg er ikke tryg ved det.
Australien og USA, samt en stribe europæiske lande har allerede afvist at underskrive, og jeg er sikker på, at en stor del af danskerne ville betænke sig, hvis de blev spurgt, så jeg vil hermed opfordre statsministeren til IKKE at underskrive.
Så vigtige aftaler om danske forhold skal aftales og vedtages på Christiansborg, ikke i Marokko!

Torbjørn Fristed
Kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti Haderslev, Sydjyske storkreds
Østerlundvej 7, Heager
6800 Varde