Dagens hjemmekamp imod Frederikshavn Whitehawks startede med at hjemmeholdet satte sig tungt på spillet, da gæsterne lagde ud med at spille afventende.
Dog udmøntede spilovertaget ikke i scoringer og Frederikshavn fik kæmpet sig mere ind i kampen, dog stod Patrick Galbraith solidt i hjemmeholdets mål.
Derved endte første periode 0-0.
Fra anden periodes start var det udeholdet som sad på spillet, alligevel kunne T.J. Moore have bragt de lyseblå i front, men hans friløber blev pareret. Derfor kunne Cam Spiro notere sig for første scoring til 0-1 i det 28. minut. Herefter blev kampen meget rodet og ingen af holdene kunne spille sig frem til de store chancer, hvilket også blev afgørende for kampen da Jens Tönjum fik chancen på en retur, som han sendte i nettet til 0-2.
I tredje periode stillede Frederikshavn sig længere tilbage på banen og overlod spillet til hjemmeholdet, som fik et par løse muligheder for scoring. Målet kom med syv minutter tilbage da Daniel Galbraith sendte et skud afsted fra blueline, som blev rettet af af Anders Førster til scoring 1-2.
Herefter var SønderjyskE i overtal, men udligningen udeblev. Frederikshavn kunne i sidste minut lukke kampen til 3-1 da hjemmeholdet satsede og tog Patrick Galbraith ud til fordel for en ekstra markspiller.
Mads Lund spillede sin kamp nummer 700 i den lysblå trøje
Kampen i tal: SønderjyskE – Frederikshavn Whitehawks 1-3 (0-0,0-2,1-1)
28:04 0-1 Cameron Spiro
38:53 0-2 Jens Tönjum
52:59 1-2 Anders Førster
59:23 1-3 Christopher Frederiksen
Udvisninger:
SønderjyskE: 3 x 2 + 1 x 10 (Steffen Frank)
Frederikshavn: 3 x 2
Tilskuere: 2167 i Frøs Arena i Vojens