Topnyhed

Høtteoptoget: Det begyndte i 1950’erne

Tilbage i 1950’erne, hvor det meste af Vojens var gårde og marker, fandt man på noget som hed ’Fagenes fest’. Og i forbindelse med denne fest kunne de forskellige fag ’vise sig frem’ i et optog.

[media-credit name=”Foto: Vojens Foto” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]

Optoget bestod således af en vogn med murere, med tømrere, med landmænd osv. Alle havde pyntet vognene fint op – nogle havde endda klædt sig ud. Og det blev begyndelsen på høttens berømte optog, som hvert år trækker tusindvis af mennesker til byen.
Nu består optoget ikke af de få vogne. Det er kilometerlangt og hvert firma har et stort indslag. Desuden deltager foreninger, organisationer og mange andre i optoget.

[media-credit name=”Foto: Vojens Foto” align=”alignnone” width=”300″][/media-credit]

Ud over at være et festligt skue, som bliver gjort ekstra festligt med flere musikorkestre, så er året optog også et kæmpe hit hos byens yngste. De mange deltagere i optoget har nemlig en tradition med, at kaste flødekarameller – og andre godter – ud til de mange publikummer.
Årets optog finder sted torsdag den 23. august, og det afgår fra Vojenshallerne klokken 18.30. /pr