Caja Krüger har nu også uddannet sig til NADA-behandler, en metode som også bruges i psykiatrien mod eksempelvis stress, depressioner, angst og livskriser.
Behandler Caja Krüger kan nu også kalde sig NADA-akupunktør i tillæg til sine tidligere uddannelser som zoneterapeut, meridianmassør, reiki healer kinesiolog og øreakupunktør.
Alle uddannelser tager udspring i læren og filosofien om kroppens energibaner. Hver især er effektive mod mange lidelser, og indsat i sammenhæng kan det give helt særlige resultater.
”Jeg er meget glad for at have suppleret med NADA-uddannelsen, som giver endnu mere tyngde og hurtigere resultater i behandlingen af eksempelvis personlige nedture og stress. Teknikken benyttes af psykiatrien i det offentlige sygehusvæsen mange steder, så det er virkelig en anerkendt behandlingsform, der giver bemærkelsesværdige resultater”, siger Caja Krüger, der flyttede sin klinik til Norgesvej 17 i Haderslev fra landsbyen Bramdrup sidste år.
”Det har været en super beslutning. Jeg har fået mange nye kunder via den nemmere tilgængelighed og mere omtale af mixet af de uddannelser og kompetencer, jeg har. Jeg er rigtig glad for at være rykket ind her på Norgesvej”, siger Caja Krüger.
Nyt navn og grafisk udtryk
Caja Krüger fejrer den nye NADA-uddannelse med at skifte navn, introducere en ny hjemmeside og et nyt grafisk udtryk: Cajas Zone.
”Før hed jeg Cajas Zoneterapi, men var nok et understatement i forhold til de mange andre kompetencer og erfaringer, jeg har, prædikede min marketingmand for mig. Og så fandt vi på Cajas Zone, fordi folk her i klinikken skal komme i velværezonen, i komfortzonen”, siger Caja Krüger, der ud over behandlinger med NADA-nålene har klienter med mange forskellige udfordringer såsom muskulære problemer, fordøjelses-, luftvejs- og hormonrelaterede problemer, for blot at nævne nogle få specifikke områder.