Kultur

Yakari gæster Vojens

Cirkus Trapez giver historien om den lille indianer Yakari liv i manegen, når de gæster Vojens søndag den 15. september, med forestillinger både klokken 11.00 og 15.00, det foregår på cirkus-/Høttepladsen på Over Jerstalvej.
Temaet er kendt fra tegneren Deribs tegneserie om indianerdrengen Yakari, som kan tale med dyrene. I forestillingen vil indianerdrengen søge efter et guldtræ, og selve fortællingen bliver levende, når den fortælles med artisteri i bedste cirkustradition.
Yakaris mor Nattens Fletning, er danserinde. Den store høvding “Ham-der-ved” har både Vrieserheste, en pony og en araberhest med i manegen. Han mestrer på bedste indianer-vis de farlige kniv-kast. Indianer-pigen Gule Luna svæver underteltdugen,og Yakaris ven Bizonfrø sørger for at alle får et godt grin. Yakari rider ud på ponyen Lille Torden, for at finde træet, hvis blade skal give høvdingen sin visdom tilbage.
– Lille Torden og jeg har ledt hele morgenen. Har du set det gyldne træ? spørger Yakari alle i cirkusteltet.
Bizonfrø jonglerer med træstammer, Yakaris søster Regnbuen jonglerer med vasketøj og indianerpigen Solskin skyder med bue og pil fra sin kano. Hun skyder dog ikke med hænderne, for dem står hun på. Når Solskin og Regnbue sammen med deres seks hunde,ogalle de andre artister og dyr, hjælper Yakari på sin rejse, bliver historien levende, i en form som når ud over scenekanten.
– Høvding “Ham-der-ved” er helt ude af den. Hvad skal vi gøre? siger indianer-drengen Yakari og drager ud på sin rejse.
Yakari spilles af skolepigen Nynne, som er tolv år og kommer fra Danmark.