Gram

Winemakers dinner på slottet i Gram

Fredag den 4. maj inviterer Gram Slot til ‘Winemakers Dinner’ fra klokken  18.30. Det bliver en aften, hvor vin, gastronomi, arkitektur og historie går op i en højere enhed, lyder det fra slottet.
Aftenen starter i slottets oprindelige og stemningsfulde vinkælder, hvor den spanske vinbonde Eudald, 9. generation på den økologiske og biodynamiske vingård Bodegas Massana Noya, skænker aperitif og fortæller om aftenens første vin.
Fra slottets kælder går turen op til de smukke sale, hvor den fem retters gastronomiske og vinøse aften finder sted.
Mellem retterne vil Eudald og hans søn fortælle om de forskellige vine, og Gram Slots køkkenchef Anne Cathrine Just Christensen fortæller om de enkelte retter, der er nøje sammensat ud fra valget af vinen.

[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]Program

Velkomst – Eudald Massana Noya Cava Brut Natur
3 x Gram Slotbuchetta
Forret – Eudald Massana Noya Avi Ton hvid
Røget inderlår, sprød ost, rucola, eddike

Mellemret – Eudald Massana Noya Cava Innat
Kammuslinger, ærter, asparges, og vin blanc

Præ hovedret – Eudald Massana Noya Rosado
Bondekones Fjerkræ balotine majroder, spire, balsamico smør.
Hovedret – Eudald Massana Noya La Creueta
Mørbrad, slotskartoffel, pastinak, gulerod og svampe
Dessert – Eudald Massana Noya BRIMA late harvest
Lemoncurt, Mazarin og rabarber.[/otw_shortcode_info_box]
“Book allerede nu og vær en af de heldige, der får billet til en af de eksklusive pladser til denne winemakers aften på det smukke Gram Slot. Der er begrænset antal billetter,” lyder opfordringen fra Gram slot.

Pris pr. person kr. 995,-
Pris pr. person incl. overnatning i dobbeltværelse og morgenmad kr. 1295,-
Tillæg på enkeltværelse kr. 200,-
Køb din billet på Gram Slots hjemmeside.
[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered”]Yderligere oplysninger om Eudald Massana og vingården Bodegas Massana Noya i Penedes.
Eudald er 9. generation, som driver Bodegas Masssana Noya i Penedes mellem Barcelona og Tarragona. Penedes er pakket ind mellem bjerge og havet, og har dermed altid været et unikt sted for vinproduktion.
Eudalds 30 hektar dyrkes nu igen økologisk og biodynamisk, og udover disse to fokuspunkter, har Eudald defineret yderligere 2 grundregler for sin produktion:
– en balance mellem mængden af frugt (udbytte) og blade på planten, så den optimale fotosyntese opnås.
– restaffald i produktionen bringes tilbage til tilblivelsesstedet, som når stokken fx bringes tilbage til marken.
Druerne dyrkes på de flade vinmarker rundt om gården, hvor jorden er sandet og gruset. Forhold, som giver druer med den helt rigtige syre, der giver den helt rigtige og fine cava.[/otw_shortcode_info_box]