Her ses direktør Jens Milbrat og teknisk ansvarlig Miriam Hartmann med certifikatet Foto: Pressefoto
Her ses direktør Jens Milbrat og teknisk ansvarlig Miriam Hartmann med certifikatet Foto: Pressefoto
Nyheder

Vojens virksomhed skal reducere glasspild

”I en produktion, som vores, kan vi ikke fuldstændig undgå, at vi må kassere en masse glas. Men vi vil rigtig gerne undgå at smide mere glas ud end nødvendigt. Derfor er jeg også glad for, at vi nu med ISO-certificeringen ISO 9001, har fået et værktøj, der kan hjælpe vores direktør og ikke mindst os her i produktionen med at gøre noget ved det,” siger produktionsleder Keld Lauridsen.
Han fortæller samtidig, at det meste af spildglasset selvfølgelig bliver sendt videre til genbrug.

”Som virksomhed, er det vigtig for os, at vi gør en klimaindsats. Vi arbejder også for FN’s 17 verdensmål. Derfor skal vi også gøre noget for, at vi udnytter glasset bedre,” slår Keld Lauridsen fast.
Indsatsen mod glasspild skal ske i dagligdagen. Som ordreproducerende virksomhed er medarbejdere hos Mirit Glas i konstant bevægelse. De er hele tiden er i gang med at bearbejde og skære forskellige glas ved hjælp af den avancerede CNC-styrede maskinpark. Det er en produktion, hvor det ene glas nødvendigvis ikke ligner det næste, og hvor krav til glastykkelsen og glastypen også skifter fra glas til glas. Det betyder, at medarbejderne hver gang glastykkelsen eller gastypen skifter skal frem og tilbage på lageret for at hente nye råglasplader, der er kernen i produktionen.

Hos Mirit Glas producerer man så forskellige glas, som skueglas, varmeruder, bøjede glas, hærdede glas og glasrør, der typisk bruges på laboratorier eller i produktion. Og kunderne kommer fra hele Norden. En meget stor del af kunderne kommer via Miritglas.com, der er firmaets hjemmeside. Netop den alsidige produktion har også været drivkraften bag at Mirit Glas er blevet ISO-certificeret.
”Vi er blevet mere opmærksomme på, hvor det er vigtigt, at vi beskriver vores arbejdsprocesser med en større detaljeringsgrad,” fortæller administrerende direktør Jens Milbrat, som til føjer:
”Det er en bonus, at vi nu kan bruge de rutiner til at arbejde for, at vi får reduceret vores samlede glasspild.”

Produktionsleder hos Mirit Glas i Vojens Keld Lauridsen , stemmer i:
”For os i produktionen giver det god mening. Vi kan ikke lide at smide glas ud. Så jo mindre glas vi skal smide ud, des bedre er det for klimaet og arbejdsmoralen”, siger han.