Øvrige sportsgrene

Vojens vært for EM i speedway

VOJENS FÅR EM SPEEDWAY

Den regerende danske Europamester Leon Madsen kan nyde en duft af hjemmebane, når han lørdag den 10. august, sammen med en række af verdens bedste speedwaykørere, gæster Vojens Speedway Center. Leon Madsen og stjerneskuddet Mikkel Michelsen er sikret deltagelse i årets SEC serie, mens Nicki Pedersen afventer muligheden for deltagelse på wildcard.

Danske speedwayfans kan for alvor skrue op for de frydefulde forventninger til den kommende sæson. I det sene efterår stod det klart, at det danske VM grandprix vender tilbage til Vojens efter en årrække i Parken og Horsens.
Kort før jul ramte nyheden, at speedwaylegenden Ole Olsen overdrog driften af det hæderkronede speedwaymekka til sønnen Jacob Olsen, der vil generobre positionen som verdens førende permanente speedwayanlæg.
Med aftalen om EM løbet byder Vojens Speedway Center således på et stort internationalt løb mere, allerede i det første år af genrejsningen.

– Vi får travlt, men er glade for også at kunne præsenterer SEC serien om Europamesterskabet, allerede i vort første sæson. One Sport opererer med wildcards, og det er tænkeligt at Nicki Pedersen inviteres med i dette års serie, og dermed kører med i Vojens den 10. august, siger Jacob Olsen.

Det individuelle Europamesterskab i speedway drives af polske One Sport, som har erhvervet rettighederne af FIM Europe. En tv aftale med Eurosport om transmission i 71 lande, har siden 2013 givet SEC serien et markant løft, og stor tyngde på den internationale speedway scene.

– At komme til det legendariske Vojens Speedway Center med SEC serien er ekstremt spændende, og en stor ære for hele vort team. Danmark er et vigtigt land for udviklingen af international speedway, og vi krydser fingre for Jacob Olsen og hans planer for fremtiden i Vojens. Det nye tiltag, med en EM afdeling i Vojens er et at de største skridt i One Sports historie, udtaler Jan Konikiewiecz fra One Sport.

I kraft af sidste år resultat er Leon Madsen, polske Jaroslaw Hampel, britiske Robert Lambert, danske Mikkel Michelsen og svenske Antonio Lindbäck direkte kvalificeret til dette års serie. Den endelige felt kendes først efter den danske VM og EM kvalifikation på Varde Motor Arena den 20. april, og SEC kvalifikations-finalen i Ungarn den 25. maj.

Der har været kørt om EM titlen siden 2001 og tre danskere har kunne smykke sig den titlen. Jesper B. Monberg i 2005, Nicki Pedersen i 2016, og – som nævnt – Leon Madsen i 2018.